Velkommen til sikkerbolig.net – Din guide til en sikker bolig!

Undgå at blive ramt af indbrud med videoovervågning

Undgå at blive ramt af indbrud med videoovervågning 60.000 ramt af indbrud i 2016. Ja, den er god nok – lige knap 60.000 hjem, virksomheder eller andre bosteder er ramt af den uhyggelige tendens. Måske kunne denne statistik nedbrydes, hvis de pårørte ejendomme havde...
Læs mere

Sådan sikrer du din bolig bedst muligt

Du vil naturligvis gerne sikre din familie, bolig og værdier bedst muligt – det er trods alt det vigtigste for dig. Der er ikke noget værre end at føle sig utryg i eget hjem, da det har indflydelse på alt hvad vi foretager os. Man kan heldigvis gøre rigtigt meget...
Læs mere

Hvorfor skal du bruge videoovervågning?

Så snart snakken falder på videoovervågning, så melder der sig altid ét klart spørgsmål: hvorfor i al verden skal jeg investere i videoovervågning? Og det er jo ganske fornuftigt, at ville have et svar på det. For der er nemlig mange fordele ved videoovervågning, og...
Læs mere

Optimal sikring af din bolig – pas godt på dine værdier og dine kære

tyveknaegtDet er ikke nogen hemmelighed, at mange indbrudstyve har nemt ved at trænge ind i din bolig eller virksomhed – og dermed hurtigt tømme din ejendom for værdier. Dertil kommer, at der har været mange eksempler på grove hjemmerøverier på det eneste. Det er rigtigt ubehageligt, og det kan være meget traumatiserende.

Politiet gør naturligvis alt de kan, for at minimere indbrud – og for at fange de skyldige. Men, de kan som bekendt først gøre noget ved sagen, når tyveriet eller røveriet allerede er sket. Og så er tyvene i nogle tilfælde langt over alle bjerge. Derudover kan det være svært at opklare indbrud, da det tit sker i nattens mørke – mens naboerne og resten af Danmark sover.

Du kan dog heldigvis gøre meget for, at din bolig eller virksomhed ikke udsættes for tyveri, røveri eller hærværk. Med et overvågningssystem eller det rigtige sikkerhedsudstyr, kan du tage dine forholdsregler – og forsøge at minimere din egen risiko. Her på siden vil vi gerne hjælpe dig til at sikre din bolig eller virksomhed, hvorfor vi har sammensat en komplet guide, der skal hjælpe dig til at vælge det helt rigtige overvågnings- eller sikkerhedsudstyr.

 

Hvorfor bruge videoovervågning?

Der kan være rigtigt mange gode grunde til, at man benytter sig af videoovervågning på sin private bolig eller i sin virksomhed.

For det første, så kan billeder fra din videoovervågning være nyttigt bevis i politiets efterforskning. Hvis der kan genkendes ansigter, særlige kendetegn, nummerplader eller andet – så kan du forkorte efterforskningen betydeligt.

Dernæst så har videoovervågning og sikkerhedsudstyr som alarmer en præventiv effekt. Mange tyveknægte vælger at gå udenom huse eller virksomheder, der har opsat alarmsystem og overvågningskameraer. Det er meget nemmere, at vælge en bolig eller virksomhed, der endnu ikke har fået øjnene op for overvågning eller alarmer.

 

Vidste du at?

Der blev begået over 75.000 indbrud i Danmark i 2013? Bliv ikke del af statistikken. – Kilde: Danmarks Statestik

Slutteligt, så kan overvågning være med til at beskytte dine ansatte i virksomheden. Har du en virksomhed, der sælger forskellige varer, så har du sikkert været udsat for aggressive og ubehagelige kunder. Med videoovervågning i butikken eller på lageret, er du sikret at eventuelle overgreb på dine ansatte bliver dokumenteret, og at aggressoren bliver stillet til ansvar i retten.

Vil du læse mere om fordelene ved videoovervågning, kan du læse denne publikation fra Det Kriminalpræventive Råd.

Det komplette overvågningssystem

Der kan være rigtigt mange grunde til at benytte sig af et overvågningssystem – og der vil altid være fordele og ulemper ved videoovervågning. Men, vil du gerne beskytte dine værdier, dine kære eller dine ansatte på den bedst mulige måde, så er et komplet overvågningssystem meget effektivt og let anvendeligt.

Uanset om du handler som privat eller virksomhed, så kan du finde komplette overvågningssystemer, der passer til dine behov. Der er stor forskel på sammensætning af overvågningssystemer (og dermed også prisen), så det kan godt betale sig, at gøre sig nogle tanker omkring behov, placering og budget.

Et komplet overvågningssystem indeholder som regel overvågningskameraer, optagerboks, kabler til tilslutning og splittere. Det er ofte den nemmeste løsning – fremfor at sammensætte sit eget system – da du får alle de ting, du skal bruge, på én gang. I de følgende afsnit vil vi gennemgå, hvad du skal kigge efter, når du vil ud og investere i videoovervågning.

overvågningssystem

Overvågningskameraer – hvad skal du bruge?

Du kan finde utallige firmaer, der sælger videoovervågningskameraer – og som lover det ene eller det andet. Hvis man ikke har interesse eller forstand på overvågningskameraer, så kan man hurtigt købe katten i sækken. Du skal altid sørge for at vælge den løsning, som du har behov for. Hverken mere eller mindre.

Der hvor du virkeligt kan komme til at begå en stor fejltagelse, er ved at investere i et overvågningskamera, der slet ikke står mål med dine behov. Eller omvendt, et kamera der er alt for avanceret (og dermed alt for dyrt).

Opløsning og TV-linjer

overvaagningskameraMan vurderer typisk kvaliteten på et overvågningskamera ved at kigge på, hvor mange TV-linjer overvågningskameraet har. Som udgangspunkt kan du holde fast i den tommelfingerregel, der siger, at ”flere TV-linjer er bedre”.

Et overvågningskamera med mange TV-linjer vil nemlig, som udgangspunkt, give det bedste og klareste billede. Antallet af TV-linjer er et udtryk for kameraets opløsning, og her vil den højeste opløsning altid være at foretrække. Det er lidt som med computerskærme eller almindelige fjernsyn.

Et ganske almindeligt overvågningssystem kommer ofte med et overvågningskamera, der har 420 TV-linjer. Dette er en helt normal opløsning, der giver fine billeder til den ikke-kræsne bruger. Et overvågningssystem med denne type kamera, kan fint bruges til den private bolig – og prisen på et sådan system er ofte meget lav.

Men, er du en større virksomhed – eller vil du blot sikre dig, at du får de bedste billeder – så kan du med fordel vælge et system, der har bedre overvågningskameraer. De fleste forhandlere giver dig mulighed for at vælge overvågningskameraer med helt op til 700 TV-linjer. Denne type overvågningskameraer giver dig meget gode billeder, og detaljegraden er væsentligt bedre ift. et kamera med 420 TV-linjer.

Her på Sikkerbolig.net anbefaler vi som udgangspunkt, at private købere investerer i et komplet overvåningssystem med 420 eller 550 TV-linjer. Grunden til dette er, at du får ganske fine billeder (såfremt du vælger en ordentlig forhandler) – og fordi det er den billigste løsning. Et komplet overvågningssystem af denne type, kan du ofte finde til omkring 2500 kroner.

Er du en større virksomhed derimod, eller har du et stort budget, så kan du med fordel vælge et overvågningssystem, der har gode kameraer – med stor opløsning. Du er sikker på at få skarpe billeder fra din overvågning, og detaljegraden er meget god. Vil du gerne investere i et overvågningssystem med rigtigt god opløsning, så kan du finde et komplet system til omkring 3500 kroner.

Skal du bruge overvågning om natten eller udendørs?

En sidste ting du skal være opmærksom på, når du kigger på overvågningskameraer er, hvorvidt de kan optage om natten og udendørs. Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, da langt de fleste indbrud sker om natten.

Du kan med fordel forhøre dig hos forhandleren, om kameraerne egner sig godt til udendørs optagelse. Virker han ikke overbevisende, så anbefaler vi her på Sikkerbolig.net at du finder en anden løsning. Vi ser det som imperativt, at dit overvågningssystem kan bruges udendørs og i mørke.

Et overvågningskamera der kan bruges om natten, kaldes ofte for et IR-kamera. Det står for infrarødt kamera, og det er sådan et, du skal have fat i, hvis du vil have gode billeder om natten. Den infrarøde teknologi sikrer gode billeder om natten og i mørke. Ulempen er dog lidt, at et sådant overvågningskamera kun kan optage i sort/hvid.

En ting du skal være opmærksom på, når du opsætter dit IR-kamera er, at der skal placeres lys ved siden af kameraet, for at få de bedste og mest brugbare billeder. Du kan derfor, med fordel, placere en stærk lyskilde ved siden af kameraet, der lyser hele det overvågede område op.

Sikkerhedsudstyr – alarmer, GPS trackere og dørklokker

Hvis du påtænker at investere i et overvågningssystem – eller allerede har gjort det – så kan du med fordel supplere din videoovervågning med sikkerhedsudstyr som alarmer, dørklokker eller dørtelefoner. Har du måske en båd, en motorcykel eller dyr bil, så kan en GPS tracker hjælpe dig til at sikre den bedst muligt.

Hvorfor bruge en GSM alarm, dørklokke eller dørtelefon?

Det er lidt samme historie, som ved videoovervågning, der gør sig gældende, når vi snakker om sikkerhedsudstyr til din bolig eller din virksomhed. Det handler nemlig om sikkerhed, og om at sikre dine værdier og dine kære.

En GSM alarm sammen med et komplet overvågningssystem er meget effektivt i forhold til skaffe beviser mod eventuelle tyveknægte, og som et redskab til at fange forbryderne hurtigst muligt. En GSM alarm kan sættes op til at alarmere både sikkerhedsselskabet OG naboer eller bekendte. På denne måde øger du chancer for, at tyvene fanges eller genkendes.

En dørklokke eller dørtelefon kan være rigtigt effektivt ift. at sikre din bolig eller virksomhed mod ubudne gæster. Du kan finde dørklokker og dørtelefoner med kamera, der giver dig muligheden for at screene dine gæster. Hvis du eksempelvis bor langt ude på landet, så kan en dørtelefon med kamera sikre dig mod hjemmerøveri eller andre ubehageligheder. Har du en virksomhed, kan en dørtelefon endvidere sikre dig mod sure kunder eller aggressive sælgere.

En god dørtelefon er endvidere meget diskret, således at dine ubudne gæster ikke bemærker den. Ligeledes kan den sættes op til at vise billederne fra kameraet på flere forskellige skærme – i flere forskellige rum. Det er særligt nyttigt, hvis du har en stor virksomhed.

Hvis du vil vide mere om sikkerhedsudstyr, og dine muligheder, så kan du læse mere her.

GSM alarm

En GSM alarm er nem at sætte op, nem at tilslutte – og så er det en moderne alarm, der har et væld af smarte funktioner. En af det rigtigt nyttige funktioner ved en GSM alarm, er at den har et indbygget GSM-modul, der kan udsende informationer via SMS eller opkaldt.

Hvis du gerne vil sikre din bolig bedst muligt, så kan du gøre det, ved at opsætte en GSM alarm sammen med et komplet overvågningssystem. Du kan sætte op alarmen op til at indeholde flere telefonnumre i det indbyggede GSM-modul, og det bevirker, at alarmen udsender information om indbrud til flere forskellige modtagere.

Dette er særligt smart, da du jo ofte er langt væk hjemmefra, når alarmen går af. Men ved at opsætte flere telefonnumre i samme system, kan du advare naboer eller bekendte, der således kan gøres deres til, at tyve bliver jaget væk eller genkendt. Ligeledes kan din nabo eller bekendte slå alarm til politiet med det samme, og dermed øge chancerne for at tyvene fanges midt i ugerningen.

Hvis du har opsat en alarm sammen med dit overvågningssystem, så har du taget alle de forholdsregler du kan – og du har gjort dit til, at forbryderne bliver fanget hurtigst muligt. Ligeledes har du gjort det meget vanskeligt for tyvene at komme ind til dine værdier.

Dørklokke og dørtelefon

En dørklokke eller dørtelefon med kamera kan sikre din bolig eller virksomhed på en effektiv og billige måde. Ligeledes kan en dørtelefon sikre dine kære, hvis du bor et sted, hvor der er langt mellem husene. Det er nemlig disse steder, der ofte udsættes for hjemmerøverier – men med en dørtelefon kan du screene de personer, der ringer på din dør.

En af de store fordele ved dørklokker og dørtelefoner er prisen. Det er nemlig ekstremt effektivt i forhold til prisen på sikkerhedsudstyret – og det noget vi kan lide her på Sikkerbolig.net. Hvis du udelukkende tænker på mantraet ”bang for your buck”, så tager dørklokker og dørtelefoner prisen.

GPS tracker

Det sidste vi vil runde her på Sikkerbolig.net, er den såkaldte GPS tracker. Det er nemlig meget effektiv tyvesikring, som mange danskere dog slet ikke har fået øjnene op for. Endnu.

Du har sikkert set mange actionfilm, hvor politiet har udstyret diverse biler, både eller andet med en sporingsenhed. Det virker meget amerikansk, og umiddelbart som noget vi danskere ikke kan bruge. Men der tager du fejl. Du kan nemlig hurtigt og nemt finde en god GPS tracker herhjemme.

En GPS tracker er en sporingsenhed, der benytter sig af det såkaldte Global Positioning System. Når sporingsenheden er aktiveret, sender den automatisk information om dens præcis koordinater, og det kan du bruge, såfremt du får din bil, båd, motorcykel eller andet stjålet. Denne type sporingsenhed kan ligeledes synkroniseres med din computer eller smartphone, så du altid kan holde øje med hvor dine værdier befinder sig.

Således fik vi rundet det essentielle udstyr, der relaterer sig til sikringen af din bolig eller virksomhed. Her på Sikkerbolig.net håber vi, at du er blevet noget klogere – og at du er kommet et skridt tættere på sikringen af din bolig, virksomhed, familie, værdier eller ansatte.